Mød Trine Madsen

Jeg er... 

Trine Madsen, 47 år, seniorforsker i Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) og lektor på Afdeling for Epidemiologi, Københavns Universitet. Jeg er opvokset i en lille landsby i Vestjylland. Efter gymnasiet rejste jeg på Interrail med en veninde og endte med at arbejde på bar i London. Jeg blev glad for England og startede med at læse en bachelor i psykologi på University of Kent in Canterbury. På det første år på studiet havde vi statistik, hvilket jeg blev rigtig glad for, men jeg savnede Danmark. Derfor pakkede jeg og rejste til København og startede på den allerførste årgang af Folkesundhedsvidenskab på KU, hvor fokus på epidemiologi og statistik var stort. Det var det helt rigtige valg for mig og grunden til at jeg er endt her, hvor jeg er i mit arbejdsliv.

Jeg forsker i…

Siden 2006 har jeg lavet forskning, der omhandler udbredelsen af, risikofaktorer for og forebyggelsen af selvmordsadfærd. I starten lavede jeg en masse register-baserede studier, der har handlet om at identificere, hvem er i risiko samt at finde højrisikoperioder for selvmordsadfærd blandt personer med svære psykiske lidelser. Jeg har også lavet studier, hvor vi har kigget på risikofaktorer i den generelle befolkning, såsom risikoen for selvmordsadfærd forbundet med hovedtraumer og infektioner, fx efter flåtbid som kan lede til en Borrelia-infektion.

Raten for selvmordsforsøg blandt unge mennesker, specielt hos piger, har været stigende i Danmark i en lang periode efter år 2000. Det har været en bekymrende tendens og i DRISP har vi haft fokus på dette i mange år. Perioden fra barn til ung voksen er en udfordrende periode, hvor mange tanker om identitet og seksualitet er blandet med pres på både skole og det sociale liv. Det er ikke unormalt at have tanker om livet og døden og ”hvad er meningen med det hele” – det er forekommende hos en del unge. Mange unge mennesker rapporterer om mistrivsel, og vi mangler viden om hvorfor og hos hvem denne mistrivsel kan udvikle sig til selvmordstanker og -adfærd.

Hvad er det bedste ved at være forsker?

Det bedste ved at være forsker er at få lov at bidrage med relevant viden, som kan bruges til at forebygge selvmordsadfærd.

Ville du anbefale unge mennesker at gå efter en forskerkarriere?

Ja, hvis de har lyst. Der er selvfølgelig forskellig slags forskning – men når jeg fx rekrutterer unge forskningsårsstuderende nævner jeg altid, at i den slags forskning, vi laver, er der meget selvstændigt arbejde, som kræver selvdisciplin og som fordrer, at man kan lide at sidde i mange timer med sit statistikprogram og nørde syntakser. Personligt elsker jeg det, men jeg har også veninder, der tænker, at det er det mest r...syge, de kunne forestille sig.

Jeg bruger BSIG-data til…

Jeg har været så heldig, at jeg har modtaget et Lundbeck-stipendie, som startede i december 2021. Stipendiet skal bruges til at udvide min forskning ved at have et specifikt fokus på at undersøge, hvor udbredt suicidalitet er hos unge samt tidlige markører i barndommen, som kan lede til udviklingen af selvmordstanker og selvmordsforsøg hos unge mennesker. Som nævnt ovenfor har meget af min forskning været baseret på de nationale registerdata, og det har mange fordele, men også nogle begrænsninger. Eksempelvis har vi kun information i registrene om selvmordsforsøg, hvor personen er bragt til hospitalet pga. selvmordsforsøget. Med BSIG-data har vi muligheden for at se på selvrapporteret selvmordsforsøg i kombination med de selvmordsforsøg, som er i hospitalsregisteret. BSIG-data, som er indsamlet i 7- og 11-årsalderen giver desuden muligheden for at undersøge langt flere og mere relevante risikofaktorer for suicidalitet i barndommen sammenlignet med mulighederne i register-data.Vi er netop nu i gang med at undersøge bl.a. hvorledes fysisk aktivitetsniveau, skærmtidsforbrug, mobning og søvnproblemer i 11-årsalderen kan øge risikoen for selvmordstanker og -forsøg i teenagealderen. Forhåbentligt kan vi snart fortælle om resultaterne af disse undersøgelser.

Det ville jeg sige til en BSIG-deltager, hvis jeg mødte ham/hende…

Kort og godt ”Tusinde tak – du er med til at bidrage til vigtig forskning, som kan benyttes til forebyggelse af mange folkesundhedsproblemer”. Der kommer så meget betydningsfuld viden ud af BSIG-data.

I min fritid kan jeg lide at…

Være sammen med familien, gå- og løbeture i naturen med podcast i ørene, ALLE slags ketcher-sport.

Funfact

Nu har jeg igen-igen her i efteråret 2023 formået at rejse på konference i udlandet og finde ud af efter at have forladt konferencebyen, at jeg har glemt mit pas i hotellets safety-boksen. Og ja, der ligger den jo også safe, men SUK-SUK hvor er det træls, for at sige det på jysk. Man bliver helt svedt, når man opdager det. Utroligt nok er det lykkedes mig hver gang at få fat på mit pas, inden den planlagte flyvetur ud af landet ved hjælp af FEDEX og gode forskningskollegaer – phewww. Nu kommer passet ALDRIG mere i hotelboksen punktum.