Mød Sandra Søgaard Tøttenborg

Jeg er…

… Sandra Søgaard Tøttenborg, 37 år og forskningsleder på Afdeling for Arbejds- og Miljømedicin på Bispebjerg Hospital. Jeg har en kandidat i folkesundhedsvidenskab fra Syddansk Universitet i Esbjerg og en PhD i epidemiologi fra Københavns Universitet, hvor jeg også er lektor i dag.

Jeg er gift med Frederik, som er produktchef for et firma, der hedder GoMore. Vi har to børn, Else og Thomas, på henholdsvis 7 og 4 år. Jeg er datter af en reklametegner og en journalist og den ældste af fire børn. Jeg er opvokset i Dyssegård ved København - et stenkast fra, hvor jeg bor i dag.

Jeg forsker i…

… hvordan vores arbejde og miljø påvirker vores sundhed. Øger det fx risikoen for kræft at bo eller arbejde i en bygning, hvor indeklimaet er forurenet af PCB (et stof, som blev brugt i byggematerialer i perioden 1950 til slutningen af 1970’erne)? Eller påvirker koncentrationen af kemikalier i blodet effektiviteten af covid-vacciner? Jeg synes, det er meget vigtigt at forske i, fordi mennesker skal ikke blive syge af at gå på arbejde eller af uforvarende at blive udsat for sundhedsskadelige forureningsstoffer.

Et år efter jeg startede på min kandidat, fik jeg mulighed for at flytte til Boston og arbejde som videnskabelig assistent på Harvard Department of Environmental Health sideløbende med mine studier. Det var virkelig en øjenåbner for mig, hvor meget vi bliver udsat for på daglig basis, som vi ved alt for lidt om konsekvenserne af. Det gør mig faktisk virkelig vred, og det er i høj grad det, der driver mig i det daglige.
En anden ting, der giver mig meget energi er start-up-aspektet: at finde ud af hvad vi ikke ved, hvad der skal til for at finde ud af det, pitche ideen til en fond, der vil betale arbejdet, for derefter at drive hvert projekt som en lille start-up virksomhed, der skal vokse sig så stor og betydningsfuld som muligt.

Ville du anbefale unge mennesker at gå efter en forskerkarriere?

Jeg vil ikke anbefale unge mennesker at gøre noget som helst andet end det, der giver dem god energi. Hvis det er epidemiologisk forskning, så giv mig et kald.

Jeg bruger BSIG-data til…

… at undersøge årsager til forstyrrelser af mandlig reproduktiv sundhed. I Danmark står det nemlig skidt til med mænds fertilitet, uden vi rigtig ved hvorfor. Mænds fertilitetspotentiale grundlægges overvejende i fostertilværelsen, hvor testiklerne udvikles og deres funktion ”programmeres”. Derfor har forskere i flere år tænkt, at nedsat fertilitet må skyldes forstyrrelser i denne særligt sensitive periode. Men det har simpelthen været umuligt at undersøge, fordi der ikke fandtes fødselskohorter som BSIG med både detaljeret information om påvirkninger i fosterlivet og opfølgning helt ind i voksenlivet.

Så da BSIG-sønnerne blev 18 år, greb vi chancen og inviterede omkring 5000 af dem til at aflevere en sædprøve. Hele 1058 deltog, og det blev til kohorten ”Føtal Programmering af Sædkvalitet”, som vi i daglig tale kalder FEPOS. På baggrund af kohorten har vi undersøgt mange forskellige årsager til dårlig sædkvalitet, for eksempel mors rygning, stress og niveau af kemikalier i graviditeten. Jeg har arbejdet med BSIG data siden 2016, og jeg er langt fra den eneste på min afdeling.

Det ville jeg sige til en BSIG-deltager, hvis jeg mødte ham/hende…

Jeg var selv med at til at ringe BSIG-sønnerne op og fortælle dem om FEPOS, så jeg ved præcis, hvad jeg ville sige: ”Tusind tak! Det er så stort og vigtigt, at du vil være med. Jeg ved godt, du får rigtig mange henvendelser fra forskere, og det nogle gange kan være slidsomt, men dine svar og dit engagement kommer hele den danske befolkning – faktisk hele verdens befolkning – til gode!”.

Det mest spændende fund, jeg har gjort mig med BSIG-data, er…

Jeg har gjort mange spændende fund med BSIG-data, men et studie, der blev publiceret i 2019 i tidsskriftet Andrology, indikerede at sønner af fædre, der røg op til graviditeten, og hvis mødre ikke røg, havde lavere sædkoncentration end sønner af ikke-rygende fædre. Vi har længe vidst, at sønner af rygende mødre har større risiko for nedsat sædkvalitet i voksenlivet, men at fars rygevaner også betyder noget, er der kun få andre studier, der har kigget på.

Det er spændende, både fordi det er nogle andre mekanismer, der er på spil (giver mændene dårligt arvemateriale videre?) og fordi ansvaret – og løsningen - for en gangs skyld ikke ligger hos moren. Studiet fik da også stor international medieopmærksomhed med artikler i blandt andet Irish Times, The Jakarta Post og Malay Mail.

I min fritid kan jeg lide at…

… tegne, ordne have og holde gode fester.

Fun fact

Da vi skulle i gang med at rekruttere deltagere til FEPOS-kohorten, tog jeg til oplæg på Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, som i mange år har fulgt danskernes sædkvalitet ved at undersøge unge mænd i forbindelse med militærsession. Oplægget var på engelsk, og da der blev åbnet for spørgsmål, ville jeg gerne vide, hvor mange unge mænd, det gennemsnitligt lykkedes dem at rekruttere, og fik til min store fortrydelse formuleret mig ”How many can you make come?”.