Mød Lene Baad-Hansen

Jeg er…

Professor Lene Baad-Hansen, uddannet tandlæge, ph.d. og dr. odont. fra Aarhus Universitet. Jeg er gift med Thomas, som er læge og professor ved Aarhus Universitetshospital. Vi har to døtre, Eline og Andrea, på henholdsvis 23 og 22 år.

Jeg er selv en del af BSIG sammen med vores ene datter :-)

Jeg forsker i…

Min forskning handler mest om at undersøge, hvilke mekanismer der ligger bag langvarige eller kroniske smerter i tænder, mund og kæber. Sådanne smerter er svære at komme af med, og derfor vil vi gerne vide noget mere om mulige risikofaktorer for udvikling af smerterne.
Det er et virkelig spændende område at forske i som tandlæge, blandt andet på grund af muligheden for at arbejde tværfagligt med forskellige lægelige specialer, og også med for eksempel psykologer.

Hvordan er du endt som forsker?

Jeg er uddannet i 1996 og var derefter 6 år i tandlægepraksis i Horsens. Jeg blev interesseret i det med smerterne blandet andet efter at have haft nogle patienter med smerter, som ikke umiddelbart kunne forklares med et almindelig tand- eller kæbeproblem. Jeg fik muligheden for at lave ph.d. hos en nyansat professor og har sidenhen været igennem ansættelser som adjunkt og lektor. Jeg er her i 2021 blevet professor, og det er jeg rigtig glad for.

Hvad er det bedste ved at være forsker?

Jeg synes, at det bedste er tværfagligt og internationalt samarbejde samt muligheden for at skabe nye metoder til at forebygge eller behandle smerter, som ellers påvirker en persons livskvalitet og funktionsniveau negativt.

Ville du anbefale unge mennesker at gå efter en forskerkarriere?

Ja, det vil jeg helt sikkert - uden at blinke!

Hvordan og hvor længe har du brugt BSIG-data?

Jeg er i gang med mit første projekt med BSIG, Kæbesmerteundersøgelsen, og dataindsamlingen er stadig i gang. Der er allerede over 11.000 unge mennesker, der har svaret, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Jeg håber, der er endnu flere af de 32.000 inviterede unge, der vil svare, så vi kan lære så meget som overhovedet muligt. Vores data vil efter endt indsamling blive analyseret sammen med allerede eksisterende BSIG data til at vurdere, om der er nogle ernærings- og livsstilsmæssige faktorer hos mor og barn, som kan påvirke risikoen for at få kæbesmerter som ung voksen. 

Hvorfor er det spændende?

Der vil være tale om helt ny viden, som ingen andre i verden har undersøgt. Det bliver meget spændende at se, om vi kan identificere hidtil ukendte risikofaktorer for udvikling af kæbesmerter (og potentielt andre kroniske smertetilstande). Der er potentiale til at udvikle nye metoder til behandling og forebyggelse af en tilstand, som vi ellers af og til kan have svært ved at gøre noget ved.

Det ville jeg sige til en BSIG-deltager, hvis jeg mødte ham/hende…

Jeg ville sige tusind tak, fordi du bidrager til ny viden inden for en lang række områder. Efter min mening er BSIG data næsten helt uvurderlige. Jeg håber virkelig, at deltagerne holder fast og bliver ved, selvom jeg godt ved, det kan være lidt irriterende at blive spurgt om alt muligt. Jeg prøver selv at sige ja til at deltage i lignende undersøgelser.

I min fritid kan jeg lide at…

Være sammen med familie og venner, gå tur med hunden Nemo, læse bøger mv. Jeg er desværre ikke så eksotisk på det område;-)

Fun fact

Jeg er en gang kommet til at oversætte det danske udtryk ”rosinen i pølseenden” direkte til engelsk på en videnskabelig konference, hvor jeg skulle præsentere den sidste oplægsholder. Jeg er bange for, at udtrykket ikke helt har samme betydning på engelsk som på dansk, så jeg blev en smule til grin i øjeblikket – til gengæld var det nemt at networke bagefter med nye internationale kolleger, for vi havde en spøjs fælles oplevelse at tage udgangspunkt i. Mine kolleger internationalt ynder til stadighed at minde mig om hændelsen, og det hygger vi os med.