Mød Cæcilie Crawley

Jeg er…

Mit navn er Cæcilie Crawley, og jeg er forsker på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital i Odense. Jeg er 31 år og blev uddannet læge for 6 år siden. Når jeg er færdig med mit nuværende forskningsprojekt, skal jeg tilbage til min specialisering som børnelæge. Jeg bor i Odense med min mand og to små krudtugler.

Jeg forsker i…

Det er lidt tilfældigt, at jeg havnede i forskningens verden. I løbet af medicinstudiet var jeg kørt træt og ville gerne ud og rejse. Det var svært at læse medicin i udlandet, men på det tidspunkt var der en kattelem med, at man kunne forske et år. Jeg skrev og spurgte et par tilfældige professorer, som jeg synes så spændende ud, om de ville have mig, og efter et par måneder var der en, som skrev tilbage, at jeg var velkommen på University of Chicago. De introducerede mig til forskningens verden, og jeg har været solgt lige siden :-)

Lige nu handler min forskning om gluten. Det er et protein, som findes i mange madvarer fx pasta, kiks og brød, men også fx soya. Nogle mennesker udvikler en autoimmun sygdom, ”cøliaki’”, hvor immunsystemet, hver gang man spiser gluten, reagerer og skaber en kronisk betændelsestilstand i tarmen. Samtidig ved man, at tarmens bakterieflora er af stor betydning for immunforsvaret i tarmen, og derfor er det oplagt, at der er en sammenhæng mellem udvikling af cøliaki og en ændring af tarmens bakterieflora.

Lige nu oplever man globalt at mange mennesker, uden cøliaki, spiser glutenfrit, fordi de synes, de får det bedre. Man ved ikke hvorfor, og lige nu er det ikke en etableret diagnose i sundhedsvæsenet, og derfor ved man ikke noget om behandlingen, prognose eller årsag. Mit ph.d. projekt prøver at komme tilstanden nærmere og forhåbentligt gøre tilstanden mere anerkendt.

Mit forskningsprojekt er konkret gået ud på, at jeg har inviteret alle BSIG-deltagere på Fyn til et kort besøg på sygehuset, hvor man bliver undersøgt og får taget en blodprøve og afleveret en afføringsprøve. Nogle af jer rynker nok på panden ved tanken om en afføringsprøve, men heldigvis har vi mødt en stor opbakning til forsøget – tak for det :-)

Hvad er det bedste ved at være forsker?

Jeg kan godt lide, at man arbejder på at blive klogere, og jeg håber på, at min forskning kan være med til, at der i fremtiden vil være nogle mennesker, som enten oplever mindre sygdom eller færre begrænsninger af deres sygdom. Mit projekt har desuden været kendetegnet ved, at jeg har skulle samarbejde med mange forskellige aktører fx forskere fra andre forskningsområder, it-kyndige, statistikere, SoMe-eksperter, diætister osv. Det er noget, som jeg oplever ekstremt berigende og udfordrende. Desuden arbejder man meget selvstændigt, og der er sjældent to dage som er ens.

Ville du anbefale unge mennesker at gå efter en forskerkarriere?

Hvis man godt kan lide konstant at være i bevægelse og tænke nye tanker, så synes jeg forskning er oplagt. Nogle forbinder det med at sidde foran en computerskærm i mange timer eller være indespærret i et laboratorium, men jeg er selv en type, som har behov for, at der sker noget hele tiden, og det gør der i forskning :-)

Det ville jeg sige til en BSIG-deltager, hvis jeg mødte ham/hende…

Tak – det er svært at udtrykke i ord, men havde der ikke været nogen BSIG-deltagere på Fyn, som havde trykket ok, da jeg sendte invitationen (eller i hvert i fald 2. gang), så havde jeg ikke haft noget projekt. Så simpelt er det.

I min fritid kan jeg lide at…

Jeg er også medlem af Odense Byråd, og med to små krudtugler, som gør en dyd ud af at være aktive nærmest døgnets 24 timer, har jeg ikke meget fritid. Jeg kobler dog af ved at opholde mig i naturen, gerne sammen med mine børn.

Fun fact…

Jeg har spillet irsk harpe i 10 år og stemmer den stadigvæk en gang i mellem i håb om, at tiden igen kommer til, at jeg kan øve.