Enebørn går markant tidligere i puberteten

En ny undersøgelse, som bygger på data fra BSIG, viser, at enebørn går markant tidligere i puberteten end børn med biologiske søskende. Studiet giver ny indsigt i, hvordan familiedynamik påvirker børns udvikling.

Siblings

Forskere fra Aarhus Universitet står bag et nyt studie, der viser, at børn uden søskende eller med halv- eller stedsøskende går tidligere i puberteten end børn med biologiske søskende.

Vi fandt, at enebørn går markant tidligere i puberteten – helt op til 4-5 måneder tidligere - end børn med helsøskende,” fortæller Anne Gaml-Sørensen, der er postdoc på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

For børn med halv- eller stedsøskende fandt studiet, at de også gik tidligere i puberteten – dog ikke så markant som enebørn. Piger med halv- eller stedsøskende gik i puberteten over to måneder tidligere, og drenge med halv- eller stedsøskende gik i puberteten op til halvanden måneder tidligere end børn med helsøskende.

Studiet er baseret på data fra BSIGs pubertetsundersøgelse, hvor mere end 10.000 unge BSIG-deltagere blev fulgt fra 11-årsalderen og igennem puberteten, hvor de halvårligt rapporterede om deres pubertetsudvikling.

Flere mulige forklaringer

Det overraskende resultat giver ifølge Anne Gaml-Sørensen ny indsigt i, hvordan familiedynamik og relationer påvirker børns udvikling.

Tidligere studier har vist, at fraværet af en far kan føre til tidligere pubertet. Og selv om det er svært at dokumentere, kunne en af forklaringerne være øget stress. ’Der er dog også teorier, der peger på, at det ikke så meget er fraværet af en far, der påvirker børns pubertetsudvikling, men nærmere skyldes de ændringer i familiestrukturen og søskendeforholdene, der finder sted, når ens forældre bliver skilt”, forklarer Anne Gaml-Sørensen. Her fandt forskerne dog ingen tydelig sammenhæng.

Vi undersøgte, om skilsmisse eller fraværet af en forælder kunne forklare sammenhængen, men vores resultater viste den samme tendens, også selv om vi tog højde for andre faktorer som barndoms-bmi og psykosocialt stress. Ingen af disse faktorer kunne forklare resultaterne fuldstændigt, siger professor Cecilia Ramlau-Hansen, professor på Institut for Folkesundhed.

Cecilia Ramlau-Hansen har også et andet bud på en mulig forklaring: ”Det genetisk slægtskab mellem søskende kan ifølge forskellige teorier spille en rolle i børns udvikling. Hvis du har helsøskende, kan det være en fordel for dig at investere i deres sundhed og velvære, så de kan føre jeres fælles gener videre. Men hvis du kun har halv- eller stedsøskende, er det genetiske slægtskab svagere, og derfor kan det haste med at gå tidligere i puberteten, så du sikrer din egen reproduktion,” forklarer hun.

Ingen grund til bekymring

Selv om nogen måske vil finde resultaterne bekymrende, så er det ifølge forskerne vigtigt at se dem i en bredere sammenhæng.

Som forældre er det altid godt at fokusere på børns trivsel og udvikling, men vores undersøgelse handler om tendenser på populationsniveau og ikke individuelle tilfælde. Derfor kan man heller ikke drage konkrete råd ud fra studiet i forhold til, hvordan man skal strukturere sin familie,” siger Anne Gaml-Sørensen.

Forskerne bag studiet håber, at yderligere forskning kan være med til at svare på flere spørgsmål om, hvordan forskellige familiekonstellationer kan påvirke børns udvikling.
Det ville være spændende at undersøge børn fra endnu flere familiekonstellationer, som for eksempel børn af selvvalgt enlige forældre eller børn fra familier med to mødre. Det kræver dog et stort datasæt for at kunne drage stærke konklusioner,” forklarer Cecilia Ramlau-Hansen.

Læs den videnskabelig artikel:
Katrine Andersen, Kathrine Wiell Rothausen, Siri Eldevik Håberg, Mikko Myrskylä PhD, Cecilia Høst Ramlau-Hansen, Anne Gaml-Sørensen
Sibling relatedness and pubertal development in girls and boys: A population-based cohort study
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1047279724002151?via%3Dihub