Bevilling fra NEYE-Fonden
Professor Sjurdur F. Olsen har fået støtte fra NEYE-Fonden til et projekt om årsager til børnekræft
Projekt om årsager til børnekræft
Professor Sjurdur F. Olsen på Statens Serum institut har fået en bevilling fra NEYE-Fonden til at arbejde med data om kost- og levevaner med henblik på at afdække årsager til børneleukæmi.
Sjurdur F. Olsen, er både glad og beæret over, at NEYE-Fonden har valgt at støtte projektet. Han forklarer:
- Vi ved meget lidt om, hvad der forårsager kræft hos børn, og derfor er det også meget svært at pege på forebyggelsesmuligheder.
En række tidligere undersøgelser peger på, at forhold under graviditeten, blandt andet mors kost og livsstil i øvrigt, kan spille en rolle. Men disse undersøgelser er såkaldte retrospektive case-kontrol studier. Omvendt, hvis man skal udføre prospektive studier – dvs. indsamle data om livsstilsfaktorer under graviditeten hos et tilstrækkeligt stort antal kvinder, og derefter følge deres børn over flere år, byder det på en kolossal udfordring i form af en langvarig indsats.
Ikke desto mindre har både BSIG i Danmark, samt to lignende projekter i Norge og Japan gennem mange år indsamlet data om blandt andet livsstil og kostvaner hos i alt ca. 300.000 gravide kvinder, og efterfølgende indsamlet oplysninger om kvindernes børn.
Sjurdur F. Olsens projekt går nu ud på at udføre statistiske analyser på data fra disse tre projekter.
- Vi håber med disse analyser at kunne komme et skridt videre i at afdække årsager til børneleukæmi, og dermed også kunne sige noget om, hvilke mulighed vi har for at forebygge denne sygdom, afslutter Sjurdur F. Olsen.
Læs mere om, hvordan NEYE-Fondens støtter kræftforskning her: www.neye.dk/blog/neye-fonden