Øget risiko for spastisk lammelse hos børn eksponeret for mild smertestillende medicin i graviditeten
I et nyt studie fra Bedre sundhed i generationer finder forskerne en statistisk sammenhæng mellem brug af mild smertestillende medicin under graviditeten og risiko for spastisk lammelse, cerebral parese (CP), hos barnet. Forskerne ved dog ikke med sikkerhed, om den forøgede risiko skyldes lægemidlerne eller den sygdom, de tages mod.
Sammenhæng mellem brugen af smertestillende medicin under graviditeten og cerebral parese hos barnet
Paracetamol og acetylsalicylsyre i graviditeten er forbundet med øget risiko for cerebral parese hos børn. Dette er resultatet af et nyt studie, som benytter data fra godt 180.000 graviditeter i to store fødselskohorter; "Bedre sundhed i generationer" (BSIG) og ”Den norske mor og barn-undersøgelse” (MoBa).
Ph.d.-studerende Tanja Gram Petersen ved Afdeling for Epidemiologi, Københavns Universitet, har været ansvarlig for studiet. Hun forklarer: "Vi ville undersøge, om brug af paracetamol, ibuprofen og acetylsalicylsyre under graviditeten kunne være forbundet med øget risiko for cerebral parese hos barnet. Vi sammenkoblede data om brug af medicin og sygdomme under graviditeten fra BSIG og MoBa. Disse data koblede vi sammen med landsdækkende registre med oplysninger om, hvilke børn, der har cerebral parese", siger Tanja Gram Petersen.
Cerebral parese (spastisk lammelse) er det hyppigste motoriske handicap blandt børn og rammer omkring 2 per 1000 levendefødte.
Vores viden omkring årsager til cerebral parese er begrænset. Nyere forskning tyder på at brug af milde smertestillende mediciner under graviditeten, specielt paracetamol, påvirker fosterets nervesystem. Dette har skabt bekymring om, hvorvidt sådanne mediciner under graviditeten også kan øge risikoen for udvikling af cerebral parese.
Risikoen for CP er i udgangspunktet lav, så selv om risikoen stiger markant, er den stadig beskeden. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide kun tager medicin, når det er nødvendigt.
Usikkert om sammenhængen skyldes sygdom hos mødrene
Tanja Gram Petersen forklarer: "Vi kan ikke udelukke, at den forøgede risiko for cerebral parese, vi fandt, hænger sammen med de sygdomme, som man ofte anvender smertestillende medicin mod. Paracetamol og acetylsalicylsyre anvendes hyppigt i forbindelse med infektion, inflammatoriske sygdomme og feber, og vi ved, at disse sygdomme og symptomer under graviditeten er risikofaktorer for cerebral parese".
Forskellige resultater for paracetamol, aspirin og ibuprofen
Forskergruppen fandt, at kvinder, der brugte paracetamol i 2. trimester havde en 60% forøget risiko for at få et barn med unilateral spastisk cerebral parese sammenlignet med kvinder, der ikke anvendte paracetamol i graviditeten. Brug af acetylsalicylsyre på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten var forbundet med en to og en halv gange forøget risiko for at få et barn med bilateral spastisk cerebral parese. De fandt derimod ingen sammenhæng mellem ibuprofen og cerebral parese.
- "Før vi kan drage den endelig konklusion, at paracetamol og acetylsalicylsyre er skadelige for fostrets hjerneudvikling, bør sikkerheden af disse smertestillende mediciner undersøges nærmere i dyrestudier samt i andre store befolkningsundersøgelser", afslutter Tanja Gram Petersen.
Læs den videnskabelige artikel (abstract):
Petersen TG, Liew Z, Andersen AN, Andersen GL, Andersen PK, Martinussen T, Olsen J, Rebordosa C, Tollånes MC, Uldall P, Wilcox AJ, Strandberg-Larsen K.
Use of paracetamol, ibuprofen or aspirin in pregnancy and risk of cerebral palsy in the child.
Int J Epidemiol. 2018 Feb 1;47(1):121-130