Kostmønstre i graviditeten og fosterets vækst

Kost i graviditeten

Formålet med studiet var at undersøge sammenhængen mellem moderens kost i graviditeten og fosterets vækst. I BSIG fik alle kvinder tilsendt et kostspørgeskema i 25. graviditetsuge. Disse oplysninger blev analyseret vha. faktoranalyse, hvorved man kan undersøge, hvilke grupper af fødevarer, der er forbundet med hinanden. Ud fra disse data blev to overordnede kostmønstre defineret.

To kostmønstre

Det første kostmønster bestod af højt indtag af rødt og forarbejdet kød, kartofler og fedtholdige mejeriprodukter, mens det andet mønster bestod af høje indtag af frugt og grønt, fjerkræ og fisk. Kvinderne blev herefter inddelt i tre grupper: den første gruppe (”vestlig”) havde udelukkende indtag fra det første kostmønster, den anden gruppe (”sundhedsbevidst”) udelukkende fra det andet kostmønster, mens den tredje gruppe (”intermediær”) havde en blandet kost.

Resultat

Fosterets vækst blev beskrevet som barnets fødselsvægt for en given graviditetsuge. Risikoen for at føde børn med nedsat fostervækst, dvs. med en fødselsvægt, der var lavere en 2,5 percentilen for en given graviditetsuge, blev sammenlignet i de tre grupper af kvinder. Kvinder, der fulgte en ”sundhedsbevidst” eller ”intermediær” kost havde en lavere risiko for at føde et barn med nedsat fostervækst i forhold til kvinderne der spiste en ”vestlig” kost. I analyserne var der taget højde for kvindernes rygevaner, alder, vægt og højde.

Det tyder altså på, at en traditionel vestlig kost med et højt indtag af kød og fede fødevarer og et lavt indtag af frugt og grønt kan give en øget risiko for at føde et barn med nedsat fostervækst. Resultaterne siger dog ikke noget om, hvilke næringsstoffer, der giver denne øgede risiko.

Læs den videnskabelige artikel:

VK Knudsen, IM Orozova-Bekkevold, TB Mikkelsen, S Wolff, SF Olsen.
Major dietary patterns in pregnancy and fetal growth.
European Journal of Clinical Nutrition, 28 March 2007